Pressemeddelelse: Jacob Haugaard stopper

Sommeren 2026 bliver den sidste med Jacob Haugaard på Grøn-scenen. Det oplyser arrangørerne i en pressemeddelelse.

Jacob Haugaard stopper som konferencier for Grøn.

Det oplyser Muskelsvindfonden og Tuborg, der er arrangørerne bag Grøn-koncerterne, i en pressemeddelelse.

Sommeren 2026 bliver de sidste Grøn-koncerter med Haugaard på scenen. Stoppet sker efter Jacob Haugaards eget ønske.

BILLED-BLADETs livereporter Ulrik Ulriksen bliver overrasket på Amalienborg Slotsplads

“Jeg har råbt ’Er I der Grøn?!’ til Danmarks dejligste publikum siden 1987, og hvert eneste år har været en fest uden lige. Grøn er mit andet hjem, og Muskelsvindfonden, publikum, artisterne og de fantastiske frivillige er min anden familie. Men alting har sin tid, og efter næsten 40 år på scenen føles det helt rigtigt at give stafetten videre nu, hvor festen er på sit absolut højeste,” udtaler Jacob Haugaard i pressemeddelelsen.

I samme ombæring præsenterer Grøn deres nye konferencier. Valget er faldet på radiovært Kathrine Abrahamsen, som bliver forperson i Muskelsvindfonden Simon Toftgaard Jespersens makker. I løbet af sommeren vil hun være under kyndig oplæring.

”Kathrine er hamrende dygtig, og jeg glæder mig til at tage hende under vingen og vise hende det unikke Grøn-fællesskab til sommer,” lyder det fra Jacob Haugaard.

Selv om Simon Toftgaard Jespersen glæder sig til at få Kathrine Abrahamsen på scenen, er han også vemodig over, at en æra med Haugaard i front er ved at være slut.

”Det her er vemodigt for mig. Jacob har været som en far for mig i Grøn regi i mere end 15 år. Jeg vil gerne sige ydmygt tak for til ham for at være den mest kærlige, utilregnelige, hylende morsomme og på alle måder vidunderlige makker på Grøn Scene. Jacob er i mine øjne et enestående menneske, med den største kærlighed til den gode sag og ikke mindst alle gæsterne, artisterne og de frivillige på Grøn gennem alle årene,” lyder det fra Muskelsvindfondens forperson, hvorefter han tilføjer:

”Han er i sandhed et unikum, og jeg er ovenud lykkelig for, at han vil være med på karavanen fremover.”

Jacob Haugaard siger nemlig ikke helt farvel.

“Men selvom jeg lægger mikrofonen på hylden, forlader jeg ikke Grøn-familien – jeg rykker bare om bagved, hvor der er bedre tid til at kramme de frivillige. Det bliver en vemodig, men fantastisk sidste tur i managen til sommer, for vi skal eddermame slutte af med et brag!” lyder det.

Related Posts

Björn Ulvaeus dilemma med Agnetha Fältskog – efter uppbrottet 00:32 ABBA-ikonen Björn Ulvaeus har varit i rampljuset i över 50 år, och nu för tiden kan hans…

Lotta Engbergs paus är ett faktum – sambon Mikael Sandström går samma väg. 39 år har gått sedan Lotta Engberg fick sitt stora genombrott, så att säga…

Christian Bauer sörjer sin nära vän Mårten Skogman, som har gått bort. I ett känslosamt inlägg på sociala medier hyllar han friidrottaren.”Du lämnar jordevarvet alldeles för tidigt”,…

Anne Herdorf stoppede revykarrieren i januar: Er blevet herre over sit eget liv

Den svigtende hukommelse fik tidligere på året Anne Herdorf til at sætte punktum for sin revykarriere. Vinterrevyen 2026 i Nykøbing Falster blev det afsluttende kapitel i Anne…

Rasmus Tantholdt står i spidsen for nyt TV 2-program

Rasmus Tantholdt skal stå i spidsen for et helt nyt program på TV 2. I årevis har vi været vant til at se Rasmus Tantholdt rapportere hjem…

Troels Mylenberg var ikke forberedt på lægens besked: Det er en dødsdom

Troels Mylenberg vidste godt, noget var galt, men han anede ikke, at det var en dødsdom, lægen stod klar med. TV 2-vært Troels Mylenberg er manden bag…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You cannot copy content of this page