Ud af det blå mistede Iben Bangsgaard fra “Hotel Romantik” for 14 år siden sin mand. Han døde i en ulykke, da han var på vej på arbejde.

”Hotel Romantik” er først og fremmest et datingprogram, men det er også et program, hvor vi kommer helt ind huden på nogle mennesker, der har levet et langt liv med glæder og sorger.

I sjette afsnit er det Iben Bangsgaard, der lukker seerne ind, og i programmet åbner hun op om, at hun for 14 år siden mistede sin mand i en tragisk ulykke, da han var på vej på arbejde på sin cykel. Han blev blot 48 år gammel.

Søren var en fin far

Det var politiet, der overbragte hende den forfærdelige nyhed. Iben husker ikke så meget fra situationen.

– Jeg kan huske, at jeg skulle kaste op, og så skulle jeg ud at hente alle børnene. Den ældste var hjemme, og den mellemste var på gymnasiet, så vi kørte derud. Politiet sagde, jeg ikke måtte køre, og det syntes jeg var noget mærkeligt noget, men det var nok udmærket. Men det var også voldsomt at komme derud i en politibil, mindes Iben.

– Søren var der meget. Han var en rigtig fin far, og det siger jeg altså ikke bare, fordi han har været død så længe. Han var meget til stede, så derfor var det et endnu større hul, der opstod. Jeg har så tit tænkt på, at det havde været meget nemmere, hvis han havde fundet en anden. Så kunne man være vred og sige, at han var dum. Men det var han jo ikke.

Vigtigt at skabe minder

De første år efter Sørens død var svære for Iben, og hun var meget ked af det.

– Jeg tror også, jeg var lidt manisk. Jeg skulle lave en hel masse ting. Jeg byggede, og jeg fældede, og jeg gjorde alt muligt, fordi jeg ikke kunne sove. Jeg tænkte, at jeg på et tidspunkt måtte blive så træt, at jeg faldt i søvn, men sådan fungerer kroppen ikke. Man bliver bare ved og ved og ved. Så der var jeg ikke rar ved mig selv, mindes Iben.

Hun, Søren og børnene boede på et landsted i Ugerløse, som de havde gjort i stand, så det var blevet, præcis som de ønskede det. Efter hans død blev Iben og børnene boende. Hun har selv flyttet meget rundt som barn og ønskede ikke, at hendes børn skulle opleve det samme. Hun ønskede heller ikke, at deres elskede hjem kun skulle blive forbundet med farens død, så det var vigtigt at blive ved at skabe minder der.

– Vi har haft sjove fester og studentergilder og alt det der. Så vi kan sagtens køre forbi huset uden problemer, og det er meget vigtigt for mig.

Iben flyttede for fem år siden og er i dag et godt sted.