Efter drama i Tilst: 25-årig mand afgået ved døden

Tre personer er anholdt i sagen, men det er endnu ikke afgjort, om de skal sigtes for at have slået den 25-årige ihjel

En 25-årig mand er død, efter at han blev stukket med kniv i Tilst i det vestlige Aarhus natten til lørdag.

Det oplyser Anders Kragh, der er vagtchef i Østjyllands Politi.

Politiet fik anmeldelsen klokken 00.12.

– Vi kommer frem og konstaterer, at flere personer er stukket. En af dem er en 25-årig, der senere erklæres død på Aarhus Universitetshospital, fortalte vagtchefen lørdag morgen.

Ud over den 25-årige er to andre mænd også blevet stukket med kniv. De er bragt til hospitalet, men er ikke i kritisk tilstand.

Tre mænd er blevet anholdt i sagen. Den ene er 24 år gammel, mens de to andre er 19 år.

Lørdag eftermiddag fortæller politiinspektør Anders Uhrskov til TV 2 Østjylland, at politiet har løsladt den ene af de anholdte.

De to mænd på 19 år skal fremstilles i grundlovsforhør lørdag aften klokken 19 i Retten i Aarhus.

Det skriver Østjyllands Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.

Her er det forventningen, at sagens anklager vil bede om lukkede døre.

Efterkommer dommeren det, vil det ikke være muligt at få indblik i, hvad de to unge mænd eventuelt forklarer eller politiets beviser.

Ifølge TV 2 Østjylland er der rejst sigtelse for drab.

Politiet har siden anmeldelsen været til stede og foretaget undersøgelser i Tilst. De undersøgelser fortsætter lørdagen igennem.

Det er politiets vurdering, at de, der var involveret i knivstikkeriet, har et forudgående kendskab til hinanden.

– De har mødtes, og det har udviklet sig til et knivoverfald, siger Anders Kragh.

De pårørende til den 25-årige er underrettet.

Nogle timer efter knivoverfaldet fandt et andet knivstikkeri sted ikke langt fra Tilst – i Bispehaven i det vestlige Aarhus.

Annonce

Her blev to mænd på henholdsvis 22 og 25 år stukket med kniv. Den ene af dem blev bragt til hospitalet i kritisk tilstand.

– Vi kan på nuværende tidspunkt ikke påvise, at der er sammenhæng mellem de to sager, selv om det er sket tæt på hinanden, sagde vagtchef Anders Kragh lørdag morgen.

Related Posts

Nu snackar alla om prins Carl Philip – detta är varför. Vi är vana att det skrivs om prins Carl Philip, 47, här hemma i Sverige –…

Kajsa Bergqvist var en självklar del i det som brukar beskrivas som det svenska friidrottsundret. En ständig medaljkandidat som skänkte många fantastiska minnen till tv-tittarna. Vem minns…

TTNär Marie Mandelmann var åtta år gammal förlorade hon sin syster i en bilolycka.För Svensk Damtidning berättar hon nu om hur det har påverkat henne. – Det…

16-årig pige mistede livet efter cykelstyrt: Kommunen advaret før tragedien

Flere borgere havde kontaktet Aarhus Kommune om det ujævne bump, inden 16-årige Mariah styrtede på sin elcykel i Risskov. Godt en uge senere døde hun af sine…

Hans Redder er dybt imponeret over Troels Mylenberg: Han havde ikke behøvet gøre det

Hans Redder er en af Troels Mylenbergs kollegaer på TV 2 og er dybt imponeret over, at han holder fast i arbejdet, selv om han er syg…

Dennis Knudsen afslører: Det skal lillebror hedde

Dennis Knudsen. Deb 63-årige frisør og makeup-artist har nu fundet navnet til det nyeste familiemedlem. Nu er Dennis Knudsen og den lille ny kommet hjem og er…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You cannot copy content of this page