Dronning Mary gør som Margrethe: Bar arvesmykke til familiefest

Dronning Mary gør som Margrethe: Bar arvesmykke til familiefest |  BILLED-BLADET

Under prins Vincent og prinsesse Josephines konfirmation bar dronning Mary et smykke, som også tidligere et set ved en kongelig konfirmation. Her var det bare hendes svigermor, dronning Margrethe, som bar det.

Da dronning Mary for få år siden ændrede kronjuvelerne viste hun, at hun går sine egne veje. Og både før og siden har dronningen formået at sætte sit præg på, hvordan de kongelige smykker bæres.

Spar op til 50% på BILLED-BLADET

Men da dronningen lørdag fandt smykkeskrinet frem forud for sine yngste børns konfirmation, kopierede hun mere eller mindre sin svigermor, Dronning Margrethe.

Lørdag blev kongeparrets tvillinger, prins Vincent og prinsesse Josephine, konfirmeret i Fredensborg Slotskirke, og til anledningen matchede dronning Mary sit koboltblå look med pragtbrochen ’Vandflodssafiren’.

Og det er ikke første gang, vi ser netop dette smykke til en kongelig konfirmation.

For blot fire år siden, at tvillingernes storesøster, prinsesse Isabella, blev konfirmeret i samme kirke, var det derimod dronning Margrethe smykket prydede. (Se billedet længere nede i artiklen).

Den funklende Brochen består af en stor ottekantet smaragdslebet safir omgivet af en blomsterkrans af små diamanter og yderst en krans af 22 store diamanter.

Og det er ikke kun store ædelstene, brochen består af – den bærer også på en lang historie.

Smykket blev fremstillet i 1840 og har tilhørt Frederik 6.’s Dronning Marie Sophie Frederikke. Brochen tog dog en afstikker fra det kongelige smykkeskrin, da dronningens datter, Hertuginde Wilhelmine af Glücksborg, som havde arvet smykket, forærede den væk.

Det skete i forbindelse med ”Indsamlingen i anledning af Vandfloden”, hvor hertuginden i 1872 skænkede safiren til de efterladte og hjemløse, hvis liv var blevet påvirket af en stor oversvømmelse, som havde ramt dele af Lolland-Falster.

Siden blev det købt tilbage til kongehuset. Dette sørgede dronning Louise, som var gift med Christian 9., for. Og herfra gik brochen i arv i den kongelige familie – og med dens særegne historie in mente under tilnavnet ‘Vandflodssafiren’.

Safirbrochen er blevet overdraget til Løsørefideikommiset – en samling af smykker, som bruges af den siddende dronning.

Den siddende dronning i 2022, da prinsesse Isabella blev konfirmeret, var det som bekendt dronning Margrethe. Og derfor var det hende, som bar den signifikante broche.

Dette ændrede sig i 2024, og nu er det dronning Mary, som har retten til at bruge smykkerne fra Løsørefideikommiset. Og den gør hun brug af.

Related Posts

Nu snackar alla om prins Carl Philip – detta är varför. Vi är vana att det skrivs om prins Carl Philip, 47, här hemma i Sverige –…

Kajsa Bergqvist var en självklar del i det som brukar beskrivas som det svenska friidrottsundret. En ständig medaljkandidat som skänkte många fantastiska minnen till tv-tittarna. Vem minns…

TTNär Marie Mandelmann var åtta år gammal förlorade hon sin syster i en bilolycka.För Svensk Damtidning berättar hon nu om hur det har påverkat henne. – Det…

16-årig pige mistede livet efter cykelstyrt: Kommunen advaret før tragedien

Flere borgere havde kontaktet Aarhus Kommune om det ujævne bump, inden 16-årige Mariah styrtede på sin elcykel i Risskov. Godt en uge senere døde hun af sine…

Hans Redder er dybt imponeret over Troels Mylenberg: Han havde ikke behøvet gøre det

Hans Redder er en af Troels Mylenbergs kollegaer på TV 2 og er dybt imponeret over, at han holder fast i arbejdet, selv om han er syg…

Dennis Knudsen afslører: Det skal lillebror hedde

Dennis Knudsen. Deb 63-årige frisør og makeup-artist har nu fundet navnet til det nyeste familiemedlem. Nu er Dennis Knudsen og den lille ny kommet hjem og er…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You cannot copy content of this page