Dronning Marys tre søskende: Det laver de nu

Marys tre søskende, Jane Stephens, John Donaldson og Patricia Bailey, nyder tilværelsen i Australien, hvor de prioriterer både deres familie og job højt.

Selvom Mary bor på den anden side af jorden, holder hun stadig tæt kontakt med sine søskende, Jane Stephens, Patricia Bailey, og John Donaldson.

Mens John Donaldson bor i en forstad til Perth, der er Australiens fjerdestørste by, sammen med sin familie, er søstrene blevet boende på deres føde-ø Tasmanien.

Marys ældste søster Jane Alison Stephens, (født 26. december 1965) har travlt som både farmaceut og medejer af juicebaren, Juice Boost, i Hobart.

Jane Stephens har skrevet en PHD på University of Tasmania School of Medicine, og benytter nu uddannelsen i sit arbejde.

Hun er gift med Craig Stephens, der er revisor, og sammen er de forældre til tre skønne børn, Alexander, Erin, og Kate.

BILLED-BLADET som abonnement

Jane har altid haft et stærkt bånd til sin kongelige lillesøster og stod i 2006 fadder til Marys førstfødte, prins Christian.

Patricia Anne Bailey, Marys anden storesøster, er gift med Scott Bailey og har børnene Michael og Maddison fra sit første ægteskab med Ken Woods, og Molly Kaye fra ægteskabet med Scott Bailey.

Patricia er født den 16. marts 1968.

Patricia er uddannet sygeplejerske og arbejder på Royal Hobart Hospital, mens hun ved siden af er fitnessinstruktør, ligesom Jane.

I 2011 stod Patricia fadder ved prinsesse Josephines dåb.

Vigtige mærkesager

Ligesom Mary har også hendes søstre været engageret i flere mærkesager og blandt andet tidligere stillet op som ambassadører for Ovarian Cancer Australia, der sætter fokus på æggestokkekræft.

I en video fra 2014 kan man høre søstrene fortælle om, hvorfor netop denne sag har betydet noget for dem.

Sammen har Jane og Patricia flere gange været med til at uddele legatet Crown Princess Mary Scholarship til danske udvekslingsstuderende på University of Tasmania.

Og så har Jane og Mary en fælles mærkesag.

I september 2013 deltog Jane således med sin forretning, juicebaren Boost Juice i Hobart, og sin forretningspartner og deres personale i kampagnen ”Say no to bullying”, der støtter op om kampen mod mobberi.

Herhjemme har kronprinsesse Mary gennem Mary Fonden sat fokus på problemerne med sit Fri for mobberi-program, der efterhånden er udbredt til mange institutioner og skoler i Danmark.

Arbejder med guld

Mens søstrene bor tæt på hinanden, bor John Donaldson, født den 9. juli 1970, i Perth sammen med hustruen Leanne og døtrene, Cherie og Michelle.

Han er udannet geolog og har i mange år været daglig leder hos guldminefirmaet Gold Road Resources.

Til den tasmanske avis Mercury har Jane Stephens tidligere fortalt om, hvor svær den store afstand til Mary i Danmark kan være.

  • Jeg savner at kunne se hendes børn vokse op og kunne have det virkelig tætte familiebånd mellem kusiner og fætre, som man har, når man bor i samme by – eller i det mindste i samme område, land eller stat, lød det fra Jane Stephens til Mercury i et stort interview i 2013.

I interviewet fortalte hun også, hvor stor glæden så er, når de endelig ses med kronprinsessen og hendes familie.

Kronprinsfamilien har flere gange holdt jul hos Marys familie i Australien, mens også den australske familie altid er inviteret med til store familiefejringer i Danmark.

Related Posts

Kong Frederiks ord om børnene efterlader ikke nogen tvivl: Glæder sig til, at det sker

Kong Frederik holdt en lille tale, da han og dronning Mary blev modtaget ved Fredensborg Slot i forbindelse med deres residensforlæggelse.Kongefamilien flytter i dag, mandag 4. maj,…

Mon ikke det var planlagt? Frederik og Mary matchede i kontrastfyldte farver

Mandag eftermiddag flyttede kong Frederik og dronning Mary officielt residens til Kancellihuset ved Fredensborg Slot.Kong Frederik og dronning Mary blev mødt af solens stråler og jubel fra…

Dronning Margrethe var savnet til konfirmationen, men rolig nu!

Da komtesse Athena i lørdags blev konfirmeret, var det uden dronning Margrethe i kirken. Hendes manglende deltagelse har fået mange til at reagere, men ifølge BILLED-BLADETs chefredaktør,…

Selvfølgelig var hun med! Gik forrest, da kong Frederik og dronning Mary blev budt velkommen i Fredensborg

Kong Frederik og dronning Mary havde et særligt familiemedlem med, da de blev budt officielt velkommen til Fredensborg.Det var med store smil på læben, at kong Frederik…

Vi sender live fra Fredensborg Slot: Dronning Mary og kong Frederik til herlig forårsfest ved Kancellihuset

Det er en stor dag for kongeparret, som bliver budt velkommen på festlig vis i Ydre Slotsgård i Fredensborg klokken 17.00. Vi sender fra klokken 16.55 live…

Maibritt Saerens’ store lykke: Her er hendes private kærlighed og deres søde tvillinger

”Sommerdahl”-stjerпeп Maibritt Saereпs deler livet med siп kæreste og deres tvilliпger, som пυ er blevet teeпagere. I krimiserieп ”Sommerdahl” har Maibritt Saereпs’ krakter Josefiпe fυпdet lykkeп med…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *