Dronning Margrethes store ønske: Hele familien samlet til konfirmation

Der er ingen tvivl om, at dronning Margrethe ser frem til en helt særlig begivenhed i april. 

Artiklen fortsætter under videoen:

For første gang i årevis ser det ud til, at hele den kongelige familie skal samles igen. Når kongeparrets yngste børn, prins Vincent og prinsesse Josephine, lørdag den 18. april skal konfirmeres i Fredensborg Slotskirke, forventes prins Joachim, 56, og prinsesse Marie, 50, at deltage med både grev Nikolai, 26, grev Felix, 23, grev Henrik, 16, og komtesse Athena, 14. 

Artiklen fortsætter under billedet:

Hele prins Joachims familie forventes at deltage i konfirmationen.
Foto: Francis Dias/Ritzau Scanpix

Prinsefamilien bor i Washington D.C. og kommer kun sjældent hjem, og når de endelig gør, er det ikke altid, at børnene er med. Sidste år gik de også glip af dronning Margrethes 85-års fødselsdag.

Dronningen, der senest så prins Joachim og prinsesse Marie i forbindelse med nytårskuren, fylder 86 år to dage inden konfirmationen, og her er der traditionen tro planlagt en privat frokost på Fredensborg. 

Artiklen fortsætter under billedet:

Inden de går til bords, vil dronningen sandsynligvis overvære en mindre koncert med Livgardens Musikkorps i Indre Slotsgård sammen med de medlemmer af den kongelige familie, der deltager i fødselsdagen. 

I april tiltræder dronning Margrethes nye hofdame, Lene Balleby, 69, der er kongehusets tidligere kommunikationschef. For trods sin abdikation har dronningen stadig en om ikke travl, så i hvert fald spændende kalender, så der er nok at se til for hendes i alt fire hofdamer. 

Artiklen fortsætter under billedet:

Dronningen rejser ikke så meget som tidligere. Hun har dog netop været på vinterferie i Norge og var for nylig også på endagstur til Sverige. Her havde hun takket ja til at blive æresmedlem ved Lunds universitet. I begrundelsen fremhævede de, hvordan hun har forenet en dyb og livslang interesse for videnskab og kunst med en solid akademisk baggrund.

Udover sine 20 tilbageværende protektioner takker hun også ofte ja til invitationer med ting, der ligger hendes hjerte nær, især arkæologiske udgravninger og arrangementer med historiske perspektiver. At hun ikke er ved at trappe ned, understreges også af, at hun i juni har sagt ja til at deltage i fejringen af den nye Storstrømsbro, som er blevet opkaldt efter hende. 

Artiklen fortsætter unde billedet:

I forbindelse med Mærsks nybyggeri på Amaliegade gennemgår arkæologer for tiden cirka 6.000 sække med udgravet jord. Ved et besøg fik dronningen præsenteret de mange fund, der stammer helt tilbage fra 1600-tallet. De giver ny viden om hverdagsliv, håndværk og sociale forhold i Frederiksstaden, hvor Amalienborg ligger.

Lørdag den 6. juni markerer hun broskiftet fra den gamle til den nye bro ved at binde en historisk sløjfe, når hun kører den allersidste biltur over den gamle bro. Broen blev indviet af hendes farfar, Christian 10., der som den første tog turen over broen i 1937.

Artiklen er første gang bragt i denne uges HER&NU-blad, hvor du kan læse meget mere. Du kan tegne et abonnement ved at klikke HER.

Related Posts

16-årig pige mistede livet efter cykelstyrt: Kommunen advaret før tragedien

Flere borgere havde kontaktet Aarhus Kommune om det ujævne bump, inden 16-årige Mariah styrtede på sin elcykel i Risskov. Godt en uge senere døde hun af sine…

Hans Redder er dybt imponeret over Troels Mylenberg: Han havde ikke behøvet gøre det

Hans Redder er en af Troels Mylenbergs kollegaer på TV 2 og er dybt imponeret over, at han holder fast i arbejdet, selv om han er syg…

Dennis Knudsen afslører: Det skal lillebror hedde

Dennis Knudsen. Deb 63-årige frisør og makeup-artist har nu fundet navnet til det nyeste familiemedlem. Nu er Dennis Knudsen og den lille ny kommet hjem og er…

Lykkelig nyhed: Julia Sofia Aastrup og Mark Abildhauge skal være forældre

Julia Sofia Aastrup og Mark Abildhauge har på Instagram delt den lykkelige nyhed om, at de skal være forældre. – Alt det, vi drømte om. Vores lille…

Svenska stjärnskidåkaren Anna Jönsson Haag, 40, har vunnit guld i flera nationella skidtävlingar, men också internationella, som OS i Sotji 2014 där hon var med och vann…

Kongehuset kalender er opdateret: Pudsig detalje gemmer sig

I disse dage holder kong Frederik og dronning Mary efterårsferie. Der figurerer kun et enkelt punkt i deres kalender – og den har ret privat karakter. Kronprins…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You cannot copy content of this page