Blev ikke afsløret på tv: Sådan var Marcus og Julies første kys i virkeligheden

Marcus er på sine sidste dates i ”Kærlighed hvor kragerne vender”, og så venter hans endelig valg. Da det er taget, blomstrer romantikken.

Spoiler-advarsel: I denne artikel afsløres det, hvad der sker i afsnit tolv af “Kærlighed hvor kragerne vender”, som allerede nu kan ses på TV 2 Play.

Det spidser for alvor til i TV 2-programmet ”Kærlighed hvor kragerne vender”.

For Marcus’ vedkommende betyder det, at han skal på sine sidste dates med sine to tilbageværende bejlere Helena og Julie.

Han har inviteret Helena med på køretur på motorcykel, mens daten med Julie er en tur i Kattegatcentret for at se på havdyr.

Begge dates blev afviklet på den samme dag, og det blev konkretiseret, da Marcus kører ind på parkeringspladsen foran Kattegatcentret, hvor Julie venter, med Helena bagpå motorcyklen.

– Det var lidt specielt at skulle gå fra den ene til den anden. Det var nok sværest for Julie. Nu hvor jeg kom på motorcykel, for det ville hun gerne. Jeg havde haft lidt svært ved at lure dem, hvor meget de gerne ville køre motorcykel. Så tænkte jeg, at Helena virkede som den vildeste, så det var nok hende, hvor det faldt i bedst smag, fortæller Marcus til BILLED-BLADET.

Annonce

Fik sit endelige svar

Marcus nød begge sine planlagte dates, men der var alligevel en forskel på daten med Julie. Det var her, han fandt sit endelige svar.

– Jeg har været rigtig meget i tvivl. Folk har spurgt mig meget, om jeg egentlig var i tvivl eller om det var noget, jeg sagde. Men det var sådan, som jeg havde det, fortæller han og uddyber:

– Jeg havde det ret godt efter daten med Julie. Jeg følte, det var der, jeg blev afklaret med, hvad valget skulle være. Vi var mere nærværende med hinanden. Det var en helt anden date på en eller anden måde. Det bekræftede mig i mit valg.

Efter de to dates blev det tid til, at Marcus skulle vælge, hvem han sendte hjem, og hvem han ville fortsætte med at date.

– Jeg syntes ikke, det var sjovt, fordi de begge to håbede på noget. Det der med at skulle skuffe dem. Det var ikke sjovt. Det var lidt hårdt ikke at skulle tage valget, men mere deres reaktion, fortæller han.

Godt at få overstået

Da Marcus skulle afsløre sit valg, blev han sat i en noget beklemt position, da begge piger var til stede.

Annonce

– Jeg bliver altid udsat for de trælse ting. De presser mig hele tiden. Dengang jeg skulle ringe til det andet hold af piger, var det to piger, jeg ikke skulle tale med, som tog røret. Der har jeg været uheldig, griner han.

– Det ville blive nemmere for mig at sige enkeltvis. Samtidig var det godt, det var et take, så var det overstået, uddyber han.

Annonce

Det, der blev udslagsgivende, var, at Marcus var usikker på Helenas følelser for ham.

– Jeg tror, jeg var mest i tvivl mellem Julie og Helena, hvor meget Helena ville mig. Hvor meget hun så mig som en god ven med potentiale eller som en kæreste. Der var jeg mere sikker på, at Julie så mig som en kæreste. Det var det, jeg søgte igennem det hele. Jeg havde svært ved at mærke, hvor Helena stod henne, fortæller han.

Annonce

Første kys på tv

Efter valget opstod der en romantisk stund mellem Marcus og Julie, hvor de havde deres første kys.

Det foregik dog på en lidt anden måde end den, seerne ser.

– Det var fucking akavet. Jeg hader sådan noget. Jeg havde sagt til mig selv, jeg ikke skulle kysse på tv. Så skal hele Danmark sidde og se en kysse på tv. Men man er i et helt andet univers, når man laver tv, griner Marcus.

Annonce

Det blev også lidt ekstra akavet af, at Helena faktisk befandt sig meget tæt på dem.

– Dengang jeg havde valgt Helena fra, gik hun om bagved, og vi kunne stadig se hinanden. Det var svært for mig at være i, for jeg havde lige valgt hende. Så ville jeg ikke være superkærlig over for Julie. Vi havde det begge to svært med at kysse på tv, og det var meningen, vi ikke ville. Vi fik trukket tiden, så Helena ikke skulle stå og kigge på det. Jeg ved ikke, om Julie tænkte over det, men jeg gjorde, fortæller han.

Annonce

Selv om Marcus og Julie egentlig ikke ville have deres kys på tv, vidste han godt, at Julie havde lyst til at kysse ham.

– I afsnit 11 hvor vi var ude at male, tager jeg hendes hånd. Inden vi sætter os hen på bænken, hvisker hun til mig, at hun har lyst til at kysse mig. Jeg havde sagt til mig selv, at jeg ikke skulle kysse med flere. Det skulle kun være den, jeg valgte til sidst. Det er klart, at det gør da lige, vi kom et skridt tættere på hinanden, fortæller han.

Related Posts

Kungens beslut för Chris efter alla år – hovet bekräftar

Livet har föräпdrats eп hel del för Chris O’Neill. Nυ kommer пya besked! Det har пυ gått ett år sedaп priпsessaп Madeleiпe och Chris O’Neill lämпade Florida bakom…

Uups! Emil havde store planer i Forræder: Ukendt Grund, men overså én vigtig detalje

Der er kæmpe drama på slottet i “Forræder: Ukendt Grund”. “Det var en frygtelig dag,” siger forræderen Kim. I “Forræder: Ukendt grund” går Emil i panik under…

Bodil Jørgensen får igen selskab af datteren i Cirkusrevyen: Men i år er noget anderledes

Bodil Jørgeпseп er igeп med i Cirkυsrevyeп. Foto: Haппe Jυυl Nok eпgaпg kaп Bodil Jørgeпseп og dattereп Rigmor følges til arbejde i Cirkυsrevyeп, meп i år er…

Lasse Vilhelmsen i ophedet debat med influencer om tonen mellem mænd og kvinder

Eп пy debat om toпeп mellem køп i deп offeпtlige samtale har for alvor taget fart på sociale medier. I ceпtrυm står deп tidligere “Gift ved første…

Lidt trist at se Haakon sådan

Deп пorske kroпpriпs stod der helt aleпe Norske kroпpriпs Haakoп var blaпdt de maпge royale gæster til koпg Carl Gυstafs gallamiddag på slottet i Stockholm torsdag afteп….

Lykkelig nyhed: Gordon Kennedy er blevet gift med sin store kærlighed

Gordoп Keппedy har været på frierfødder, og torsdag blev haп smedet sammeп med siп υdkårпe Katja. Torsdag var ikke eп helt almiпdelig dag for skυespillereп Gordoп Keппedy….

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *