Dorte er den ældste deltager i “Først til verdens ende”, og i Sydamerika stod det hurtigt klart, at hun ikke var i særlig god fysisk form.

For mange lyder en rejse til Sydamerika som det rene eventyr, men for deltagerne i ”Først til verdens ende” var det også meget andet. De rejste med et historisk lavt budget, og det var hårdt arbejde at rejse gennem det store kontinent i håb om at nå først frem til det sidste checkpoint.

Annonce

Det måtte også Dorte sande. Hun rejste af sted med datteren Sofie Martinusen. Med sine 59 år er hun dobbelt så gammel som Sofie – men også dobbelt så gammel som de fleste af konkurrenterne.

Alderen kunne bestemt mærkes.

– Det var en kæmpe udfordring. Det var egentlig forfærdeligt, så dårlig form jeg var i. Hvis man skal være med i min alder, skal man være i bedre form. Jeg var ramt, erkender Dorte.

Annonce

– Hun var oprigtigt ved at dø, da vi løber ind i første checkpoint. Hun kunne ikke sige noget. Det var hårdt, mindes Sofie med et smil.

– Jeg synes ikke, man skal sige nej til sådan et program, fordi man har min alder, men man skal være bevidst om, at det er fysisk hårdt, og at du er nødt til at være i form, siger Dorte, som efter rejsen er begyndt at motionere mere.

Annonce

– Ingen af os kan lide at løbe, men vi er startet på en challenge sammen. Mor er fortsat, men jeg er stoppet, siger Sofie.

– Jeg er ikke i god form, men i bedre form, lyder vurderingen fra Dorte.

Sofie og Dorte blev hele tiden fulgt af et kamera i “Først til verdens ende”, og det skulle særligt Dorte lige vænne sig til.