Mirco Reimer-Elster skulle møde kongeparret: Fik skideballe af Ulla Terkelsen

I 2024 kom Mirco Reimer-Elster helt tæt på kongeparret, men kollegaen Ulla Terkelsen var på ingen måde imponeret over analytikerens tøjvalg i den særlige anledning.

Mirco Reimer-Elster har i 11 år været fast mand på skærmen på TV 2 News, hvor han utallige gange har været i studiet for at fortælle, hvad der rører sig i USA og Tyskland.

Han er cand.mag i amerikanske studier samt ph.d. i historie, men det var ikke hans sædvanlige job som analytiker, der førte til, at han i 2024 skulle stå ansigt til ansigt med kongeparret.

Det skyldtes derimod, at han er formand for Grænseforeningen. Mirco Reimer-Elster er opvokset i Slesvig som en del af det danske mindretal, og Grænseforeningen var blandt dem, der fik lejlighed til at hilse på kongeparret, da de i efteråret 2024 var på tiltrædelsesbesøg i Tyskland.

Med i Tyskland var også Ulla Terkelsen, som Mirco Reimer-Elster kender rigtig godt. På baggrund af fælles rejser til Tyskland har de sammen skrevet bogen ”Skønhed og skræk”, og under tiltrædelsesbesøget var korrespondenten til stede på vegne af TV 2.

Hun havde kritiseret mig sønder og sammen for min påklædning. Jeg syntes ellers, det var meget smart. Jeg havde et jakkesæt på med tern og lilla lommeklud og lilla skjorte. Jeg syntes, det var relativt fint, men hun var rasende, fordi jeg ikke havde slips på. Det kunne man ikke tillade sig, griner Mirco Reimer-Elster.

Han er ikke vant til at færdes i så fine kredse, men slips har han aldrig brudt sig om, og tilsyneladende var kongen ikke generet af analytikerens påklædning. Tværtimod var kong Frederik meget interesseret i at tale med Mirco, der kort forinden havde måttet google, hvad etiketten er, når man skal møde en kongelig.

Vi stod 7-10 stykker, der skulle hilse på dem, og det sjove var, at jeg ikke vidste, at kongeparret vidste, hvem jeg var. Jeg er jo bare en eller anden nobody, der er lidt på tv, og da kongen så kom ned til mig, der var nummer otte i rækken eller deromkring, så siger han: ”Nå, De har tid til at være her i dag?” Og hvad gør du lige der? siger Mirco Reimer-Elster med et smil om kommentaren fra kongen.

Vælg dit abonnement på BILLED-BLADET

Han fik svaret, at han naturligvis havde tid, og at det var en stor ære. Dernæst begyndte han og kongen at tale om det forestående amerikanske præsidentvalg.

Efterfølgende var det tid til mingling, og Mirco holdt sig lidt i baggrunden, så andre kunne komme til, nu hvor han allerede havde talt med kongen, der tydeligvis var meget interesseret i udenrigspolitik.

Men også under minglingen var kongen meget interesseret i at tale om amerikansk valg med mig, og hvis det er et ærinde, kongen har, leverer vi selvfølgelig. Det var stort, og jeg ville ønske, Tia kunne have været med, siger Mirco om sin hustru, der blev lidt misundelig over at høre, at han skulle møde kongeparret.

Related Posts

Sagen om 15-årig dansk pige tager voldsom drejning: Nu er han afgået ved døden

Den dansk pige blev fundet på en adresse i Ungarn, over to døgn efter hun forlod sit hjem i Hedensted. Sagen har siden taget flere drejninger, og…

Mannen som under många år ledde kungligheterna genom både glädje och sorg har avlidit efter en kort tids sjukdom. För kung Frederik och drottning Mary är beskedet…

LIGE NU: 15-årig afgår ved døden i frygteligt uheld

En teenagepige er afgået ved døden. Billeder fra stedet viser en gyselig situation. Det er en meget voldsom situation, som udspiller sig lige nu. Trafikken er nemlig…

Kongehuset bekræfter: Kong Frederik og dronning Mary gør det igen

Traditionen tro skal kong Frederik og dronning Mary den 5. september på opgave sammen. Det bekræfter kongehuset.Sommerferien er så småt ved at være et overstået kapitel for…

Dronning Margrethes fætter på familieferie i Danmark

Dronning Margrethes fætter, greve Michael Bernadotte, har netop været i Danmark på en skøn familieferie. Michael Bernadotte, greve af Wisborg, 81, der er fætter til både kong…

Se det flotte foto: Dronning Margrethes fætter på familieferie i Danmark

Michael Bernadotte, greve af Wisborg, 81, der er fætter til både kong Carl Gustaf og dronning Margrethe, har en tæt forbindelse til Danmark, selvom han i mange…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You cannot copy content of this page