Fredes sorg efter tabet af Lars: Jeg giver ikke op

Hjemme hos Frederede Rasmussen, 80, fra “Fræk fyr til Frede”.Foto: Lars E. Andreasen.

Efter mange års søgen fandt 80-årige Frede Rasmussen endelig kærligheden. Fremtiden tegnede lys, da kæresten Lars Kobberø Andersen sagde ja til et frieri. Men lykken blev kort.

Artiklen fortsætter under videoen:

Da HER&NU besøger Frede i hans lille hus ved Majbølle på Lolland, er det en måned siden, han tog afsked med Lars. Nu er han alene med hunden King, minderne og et savn, der fylder alt.

Lars trådte ind i Fredes liv i maj sidste år under optagelserne til TV 2-dokumentaren ”Fræk fyr til Frede”. De fandt hinanden via en datingprofil, som LGBT-foreningen Regnbuen Lolland-Falster hjalp med at oprette.

– Jeg traf ham på hans 73-års fødselsdag den 28. maj. Da han skrev til mig, var han indlagt. Jeg sagde, at jeg ville vente på ham, til han blev udskrevet. Vi var sammen, indtil han sov ind den 18. januar. Det var ikke længe, vi fik, men det var den bedste tid, fortæller Frede til HER&NU. 

Artiklen fortsætter under billedet:

Lars og Frede.

Parret nåede at dele både jul og nytår sammen, ligesom de fejrede Fredes 80-års fødselsdag den 1. januar. Tredje søndag i advent gik Frede på knæ i stuen og friede.

– Vi nåede ikke at planlægge brylluppet, men vi havde aftalt særeje og, at vi fortsat skulle bo hver for sig, siger Frede.

Artiklen fortsætter under billedet af Frede i sit køkken.

Frede køber ind én gang om måneden og laver mad til sig selv. – I aften skal jeg have frikadeller. Det holder til et par dage.

I stuen hjemme hos Frede står indrammede billeder af parret. Frede venter nu på, at Lars’ urne kan komme i jorden.

– Jeg savner ham så meget. Jeg savner at kunne ringe og tale med ham, fortæller Frede. 

Stilheden lægger sig tungt hjemme hos Frede. Sorgen er stadig rå, men håbet lever.

Det fulde interview med Frede Rasmussen kan læses i ugebladet HER&NU, der er på gaden nu.

Related Posts

Don Ø fejrer diamantbryllup med sin hustru: Får privat lykønskning fra kong Frederik

I dag, torsdag, fejrer Flemming Østergaard diamantbryllup med sin hustru, fri Inge. 60 år er der gået, siden de sagde ja til hinanden. Det skriver Flemming Østergaard…

En personlig og dybfølt tak til australierne

Efter et vellykket, seks dage langt statsbesøg i Australien nyder det danske kongepar lige nu et par fridage på Marys fødeø Tasmanien, hvor en stor del af…

Chuck Norris er død

Den ikoniske skuespiller blev 86 år. Skuespiller Chuck Norris, der nok er bedst kendt som hovedrollen i “Walker, Texas Ranger”, er død. Han blev 86 år gammel….

Kongeparret ændrer rejseplan med kort varsel

Kongeparret har været i Australien siden lørdag. Kongehuset oplyser til TV 2, at kongeparret bliver få dage ekstra i landet. Selv om kongeparrets statsbesøg i Australien officielt…

Afslører helt nyt tv-program: Christian Degn bringer efterlysning

Christian Degn løfter nu sløret for et helt nyt TV 2-program, hvor han skal være vært. ”Nybyggerne”, ”Sommerdrømme”, ”Bolighaj finder hjem”, ”Mesterlige ombygninger”, ”I hus til halsen”…

Glohed nabostrid blev vist på tv: Nu har han fået en dom

Der er faldet dom i sagen mellem Markus Hvass og Simon Larsen, hvis nabokonflikt kunne ses i programmet “Naboen fra helvede”. Mange fulgte med i bedste sendetid,…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *