Nikolaj Kirk vil have stoppet jagten på Nomas stjernekok

Nomas mangeårige køkkenchef René Redzepi har den seneste tid været genstand for massiv kritik.

Men nu er det nok.

Det skriver tv-kokken Nikolaj Kirk i et opslag på Facebook.

– Så tror jeg, vi har smadret René nok. Manden er banket gul og blå nu. Gylle er blevet spredt, og måske noget har været fortjent. Men lad nu tiden arbejde for at finde grundlaget, og lad ikke svinehunden styre, skriver Kirk i opslaget.

Tidligere i marts stod 35 tidligere ansatte frem i avisen The New York Times og fortalte om vold og ydmygelser under Redzepis ledelse. Episoderne skal være fundet sted fra 2009 til 2017.

Omkring 30 af dem fortalte, at det var “rutine” at blive slået af Redzepi og andre chefer.

Kirk er kendt fra en lang række tv-programmer, for eksempel “Nak & Æd”, børneprogrammet “Mad i kassen” og “Go’ morgen Danmark”, hvor han var fast kok i en årrække.

Tv-kokken anerkender, at kritikken af Redzepi er berettiget.

– René har 100 procent gjort ting, der ikke er okay. Men det berettiger os ikke til at jage ham 24/7.

– Vi må se, hvad dagen bringer. Indtil da håber jeg bare, at hans familie, venner og andre passer godt på René. Så må vi se, hvor den lander, skriver Kirk i opslaget.

Historien om stjernekokkens påståede hårdhændede behandling af sine ansatte har vakt røre verden over.

Onsdag mødte demonstranter op foran Nomas pop-up-restaurant i den amerikanske storby Los Angeles for at gøre opmærksom på arbejdsforhold og lønninger hos Noma.

I kølvandet på historien meddelte Redzepi natten til torsdag på det sociale medie Instagram, at han træder tilbage.

Redzepi har arbejdet på at blive en bedre leder, har han skrevet på Instagram.

– Jeg er klar over, at disse ændringer ikke retter op på fortiden. En undskyldning er ikke nok. Jeg tager ansvar for mine egne handlinger.

Noma åbnede i København i 2003, og i 2021 fik den sin tredje Michelinstjerne, hvilket er den højeste udmærkelse. Dertil er restauranten fem gange kåret til verdens bedste. Redzepi har stået i spidsen for restauranten i 23 år.

Related Posts

Dronning Marys look var sammensat af flere favoritter: Men én detalje har vi ikke set før

Tirsdag dukkede dronning Mary op i den tyske by Aachen. Her bliver det store ridestævne FEI World Championships Aachen 2026 afholdt i disse dage, og det ville…

Frederik må undvære Mary: Mon hun ser med fra Tyskland?

Onsdag aften går solen i sort, når månen bevæger sig ind mellem jorden og solen. Mange danskere har nok planlagt at skulle se solformørkelsen – en helt…

Chok-tiltale mod far: Anklaget for at vaske børn med klorin

En jysk far er tiltalt for en lang række alvorlige forhold mod sine tre børn. Ifølge anklagemyndigheden blev børnene gennem flere år udsat for en særdeles grov…

Hustruen døde i bilen: Nu falder dommen

Eп 37-årig maпd er idømt пæsteп fire års fæпgsel efter deп tragiske υlykke på motorvejeп, hvor haпs egeп hυstrυ mistede livet. Maпdeп var påvirket, da υlykkeп skete…

Prinsessan Madeleine skakas av skilsmässan

En skilsmässa som berör.Prinsessan Madeleine uppges vara förkrossad. Men ännu har hon inte sagt ett enda ord om familjekrisen. Prinsessan Madeleine, 41, har haft sin beskärda del…

Silvia i bråk med kungen om Victoria: “Gammalmodig”

Tidigare i sommar firade drottning Silvia och kung Carl Gustaf sin 50-åriga bröllopsdag. Man uppmärksammade även att Silvia har varit Sveriges drottning under lika många år. Kungaparet har alltså stått vid varandras…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You cannot copy content of this page