
Kongeparret ankommer til solnedgang
Video: Jesper Sunesen
Dronning Mary skiftede sko – fra ballerinaer til robuste støvler – under kongeparrets besøg ved den verdensberømte klippe Uluru lørdag.
Kong Frederik og dronning Mary ankom lørdag aften australsk tid til den kendte kæmpe klippe Uluru i Australien for at nyde en solnedgang.
Tidligere under besøget havde kongeparret nydt traditionel dans ved Anangu-folket.
Da kongeparret ankom solnedgangs-punktet kunne man se, at dronningen havde skiftet sko fra flade feminine ballerinaer til mere robuste vandrestøvler, hvilket var smart tænkt i det ujævne og mudrede landskab.