En sko gjorde udfaldet: Sådan mødte Mirco Reimer-Elster sin store kærlighed

TV 2’s analytiker Mirco Reimer-Elster kom ved et pudsigt tilfælde til at sidde ved siden af Tia til en påskefrokost, og så opstod der sød musik. I dag har parret fire børn sammen.

Gennem 11 år er Mirco Reimer-Elster dukket op på skærmen på TV 2 News for at fortælle om og analysere, hvad der rører sig i USA og Tyskland.

Han er selv opvokset i Slesvig syd for den danske grænse, hvor han var en del af det danske mindretal.

Langt væk hjemmefra

Han rejste derfor langt væk hjemmefra, da han flyttede til København for at læse historie.

Der var undervisning mandag og fredag, mens resten var selvstudie. Men den præmis forstod Mirco Reimer-Elster ikke helt, så han brugte det meste af tiden på at spille Fifa.

I begyndelsen af studietiden blev han og alle studiekammeraterne inviteret til påskefrokost. Mirco gad egentlig ikke med, og det skulle da også vise sig, at han var den eneste fra sit hold, der rent faktisk dukkede op. I dag er han dog glad for, at han tog med, for det var her, han endte med at møde sin store kærlighed, Tia. Hun læste også historie, men på et andet hold end Mirco.

Annonce

– Tias hold ønskede at blande folk, så de havde besluttet, at alle mændene skulle tage deres højre sko af og putte den i en sort sæk, og så skulle damerne trække en tilfældig sko. Jeg havde sådan et par virkelig lækre Converse All Stars med sådan noget graffiti på. Den var der åbenbart noget magisk over, og Tia endte med at trække min sko, fortæller 39-årige Mirco til BILLED-BLADET.

Annonce

– Så han var min bordherre til den påskefrokost, og så endte vi bare med at snakke sammen i flere timer, mindes Tia.

Sådan så Mirco og Tia ud, da de i sin tid lærte hinanden at kende.

Sådan så Mirco og Tia ud, da de i sin tid lærte hinanden at kende.

Tia lærte tysk

Der gik et års tid, før de blev kærester.

– Der var nogen, der var lidt hurtigere end andre, lad mig sige det sådan, griner Mirco, der var lidt sløv i optrækket.

Årsagen var blandt andet, at Tia ikke talte tysk. Selv havde han gået i dansk skole og kunne sproget flydende, men hans mor, som Mirco var meget tæt med, talte kun tysk. Det problem løste Tia dog, da parret flyttede til England sammen på udvekslingsophold. Her begyndte hun nemlig at studere tysk ved siden af.

Annonce

– Det var meget storsindet og siger jo alt om Tia, fortæller Mirco.

Sammen har parret foruden Danmark og England også boet i Italien og USA samt i Flensburg. I dag bor de i Glostrup med deres fire børn: Ellen på 10, Alfred på 6 samt Lilly og Nora på 3.

Mirco Reimer-ElsterDato:19.2.26Sted: GlostrupFoto: Copyright : Martin Høien/Aller Media Danmark

Mirco Reimer-Elster med hustruen Tia.

Related Posts

Anna Lindmarker är ett välbekant ansikte på TV4 och tillbringade hela 25 år på TV4Nyheterna. Men så kom dagen då hon var tvungen att lägga nyhetsdojorna på…

Bianca Ingrosso har träffat kärleken Fernando Funke Cuesta. Nu berättar hon om de utseendeförändringar hon gjort efter att de träffats och vad han föreslog henne att göra….

Margrethes gave til børnebørnene: Jeg har gjort som så mange andre bedstemødre

Dronning Margrethe har siden den spæde ungdom fundet ro i kreativiteten. Vi ser tilbage på nogle af de kongelige øjeblikke, BILLED-BLADETs læsere gennem tiden har været mest…

Prinsesse Stéphanies svigerdatter til galla i metallisk kjole

Fredag aften trådte kongelige, Hollywood-stjerner og filantroper ind på den røde løber på Hôtel de Paris Monte-Carlo i hjertet af Monaco.Her blev det luksuriøse Global Gift Gala…

Stoltheden lyser ud af prinsesse Märtha Louise: Sådan gik det for Leah

Temaet i den norske udgave af “Vild med dans”, “Skal vi danse”, lørdag aften var filmens verden. Deltagerne dansede til kendte sange fra forskellige film, hvor blandt…

Dejlig nyhed! Prinsesse Sofía rejser hjem fra Paris i særlig anledning

Det er blot en måned siden, at prinsesse Sofía pakkede sine ting og flyttede til Paris i forbindelse med andet år af sin bacheloruddannelse i statskundskab og…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You cannot copy content of this page